• Om mig selv
  
  
• Kajak
  
  
• Fotografering
  
  
• Billedarkiv
  
  

Et bønskrift fra 1610

På bagsiden af indgangsdøren til en kirke i England
fandt man i året 1610 følgende :

"Herre, du vèd bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive
ældre og snart gammel. - Bevar mig fra den skrækkelige
vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag
og ved enhver lejlighed. Fri mig for trangen
til at forsøge at ordne alle andres affærer.
Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men
ikke nævenyttig.
Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes
en skam ikke at bruge det fuldt ud, men du vèd, Herre, at
jeg helst skulle beholde nogle få venner til det sidste.
Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og
giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen.
Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de
blive flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem
vokser, som årene går.
Jeg vover ikke at bede om en bedre hukommelse, men om
større ydmyghed, når mine erindringer synes at være i modstrid
med andres. Lær mig den sunde indstilling, at også jeg
kan tage fejl af og til.
Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske
om at være helgen, nogle af dem er meget
svære at holde ud - men et surt og tvært gammelt menneske
er et af djævlens mesterværker.
Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har
ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet
det hos. Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan
sige det til dem."