Siden sidst....

(24. juli 2010)
Christian er kommet hjem fra efterskolen - vi blev enige om, at han skulle holde ferie indtil gymnasiet startes. Deltagelse ved DM2010 og Vejle Kraft Center blev tilsidesat som konsekvens heraf. Det var en god beslutning, som jeg fornemmer Christian har det godt med.
Og jeg har besluttet at forlade Tønder Roklub - Det har ikke noget formål længere, hvilket man nok fornemmer af min frustrerede omtale af klubben. Ingen udvikling, ingen mål og frem for alt, slet ingen indhold i kajakroningen, som jeg kan lide det.
Så Christian og jeg har meldt os ind i Sønderborg Kajakklub - mange af vores ture er foregået på Alssund og vandet der omkring, og vi har med fornøjelse deltaget ved klubbens handicaproning, så det er vel en ganske naturlig konsekvens, når vi fortsat ønsker at bevare en tilknytning til kajakroningen og DKF.
Og så venter vi med spænding på vores første deltagelse ved "Amager Strandpark Rundt" den 31. juli ....... Mit mål er som altid at gennemføre og få en god oplevelse !

(4. juni 2010)
Denne sæson bliver min mindst aktive i de 7 år jeg har roet kajak !
Ved standerhejsning har jeg sædvanligvis godt 500 km at ligge ud med - pr. april 2010 stod der blot 104 km i loggen. Årsag : den usædvanlig langvarige vinter, hvor vi, selv i vores strømmende rovand, ikke kunne komme på vandet i perioden 16. december til 11. marts - selve åen havde is fra bred til bred. Sidst jeg husker det sådanne, er tilbage i skoletiden omkring 5. - 6. klasse!
De manglende kilometre bliver ikke hentet.... Min roning har fået modspil i et skønt miks af styrketræning, crossfittræning, spinning og løb ! Det giver en dejlig variation, og så suplerer det kajakken med udholdenhed og styrke. Det har jeg det godt med !
2. maj var Christian og jeg til Paradisløbet i Silkeborg - det var mit tredie Paradisløb, og det var nøjagtig ligeså smukt som de to foregående. Med et vejr der ikke kunne ønskes bedre, og en kulisse der ikke ses magen. Tiden 2:17 er accepteret - det er næsten status quo trods de færre roede kilometre. Hold kæft hvor er jeg misundelig på så godt rovand ;-)
Heldigvis kommer Christian snart hjem fra efterskolen, så kan vi få deltaget i sidste del af Sønderborg Kajakklubs handicaproning på det skønne Als Sund....

Min vej til kajakroning
Kajakroning er en relativ ny interesse, men som ved alt andet jeg har kastet min kærlighed på gennem tiden, er det sket med et fuldstændigt og absolut engagement fra starten ! Lad mig lige nævne de "store" lidenskaber jeg har været besat af inden kajakken.....

Min første forelskelse var "RC-flyvning" som vi kaldte det i 1975 - Radio Controlled Flying, dvs. modelflyvning, med benene plantet på jorden og fjernstyringen i hænderne. Det varede ved i 15 års tid, og modeller har jeg såmænd stadig. Luftet er en enkelt elektrosvæver blevet i ny og næ, men det er et par år siden det skete sidst. Teknikken glemmer jeg aldrig, og tanken om at støve et fly eller to af og muntre mig lidt, den spirer hver sommer, og jeg er sikker på det vil ske på et tidspunkt ! Legetøj for voksne drenge og det var rigtig skønt ....
Da jeg i 1987 som 30 årig tog fat om styrepinden i et svævefly (en Ka7 i FSS - Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub), fandtes der igen kun èn kærlighed, og den skulle så vare de næste 10 år ! Den førte inden første år var gået til et S-Certifikat, og i hurtig rækkefølge derefter, omskoling til en masse flytyper, ejerskabet af en Std. Cirrus, instruktørgerningen, konkurrence- og strækflyvning og en masse gode oplevelser sammen med kammerater og familie. Det var massivt og det var dejligt, men efter mere end 10.000 logførte strækkilometre, 500 timer og endnu flere starter, var tiden moden til at komme videre. Jeg forlod svæveflyvningen lige så brat som jeg begyndte den, på en smuk dag i august 1998 ! Jeg har ikke savnet det èn eneste gang siden, men jeg vil heller ikke være oplevelserne foruden - de vil være husket som en god periode, blandt mange andre.
6 år fulgte uden anden kærlighed end den til Lis og mine børn. Fritiden gik med istandsættelse af vores dejlige hus fra 1924 - Først da det var bragt til ende, og udsigten nu kun var til almindelig vedligehold, meldte ønsket om forelskelse sig på ny !
Og det er hèr kajakroningen helt tilfældigt byder sig til i maj 2004, og leverer den ønskede vare !
Nu er jeg som sagt på min syvende sæson, og med ejerskabet af 5 kajakker, endnu mere "Gear", mere end 8.000 km tilbagelagt og deltagelse i diverse kurser, har forelskelsen været efter helt samme mønster som de tidligere: fuldstændig og absolut......
Men igen, det er sikkert ikke min sidste, for der er jo også..... min motorcykel..... mit kamera.....eller måske gensynet med nogle af de gamle interesser, for som tyskerne siger: "Alte Liebe rustet nicht".