Siden er under konstruktion..... (april 2010)  
Livet tager sin begyndelse i Strandhuse, en tidlig vinter 1957 -
Dengang en mindre samling huse langs Kolding Fjords nordlige
side, og langt fra dagens eftertragtede højindkomst beboelse.
Min bedstefar med sine 3 børnebørn
Yngste benjamin med en 2 år ældre søster der hedder Karin.
De lykkelige forældre midt i 20`erne ; Min far (Ove), uddannet som maskinmester og rejsende på de store verdenshave, mens min mor (Ragnhild), oprindeligt uddannet telefonistinde, styrede hjemmet som "hjemmegående husmoder".
Mon ikke det var et godt socialdemokratisk arbejderhjem, det bilder jeg mig selv ind.

Karin og jeg på Gasværket ved Kolding Havn 
Nogle af legekammeraterne     Min far anlægger terrassen    Efter et kort ophold i Ribe, ankommer familien til Tønder i 1963, hvor min far skal være værkfører på Ribe Jernstøberi.
Det er hèr familien slår rod og bygger deres første, og eneste, hus samme år.

Min far døde for år tilbage, men det er stadig hèr i samme hus min mor bor, i en alder af 80 år og "still going strong".
Børnehave i "Nordre Børnehave" (flyttet til ny adresse og nye bygninger idag) og efterfølgende 10 års skolegang på Tønder Øvelsesskole - Skolen i de gamle smukke bygninger for enden af Vidågade, op til Vidåen og det lille anlæg. Skolen hvor byens seminarie var tilknyttet - Seminariet er som så meget andet lukket idag, og skolen flyttet til grimme, tidstypiske lokaler opført på den anden side Vidåen.

1965 - 1972, 1. til 7. skolegang i B-klassen.
1972 - 1975, 1. til 3. realklasse med realeksamen sommer 1975.

Dernæst 3 år på byens Statsskole, matematisk/naturfaglig linie. Skolen hedder nu Tønder Gymnasium, er ikke en "statsskole", men ligger heldigvis i samme smukke, gamle bygninger, udvidet ganske vist, til tidens krav.
Får øjnene op for min dejlige hustru Lis i 1.G; Faktisk gået i klasse sammen siden realskolen, og vi hænger begge stadig ved ;-)

1975 - 1978, 1. til 3.G i x-klassen, med studentereksamen sommer 1978.
 
 

1978 - 1983 Århus.

1980 - 1983 Århus Amtssygehus Sygeplejeskole, med Autorisation som sygeplejerske forår 1983.

1983 - 1987 København.

1983 - 1985 Afdeling C22, Bisbebjerg Hospital.
1985 - 1987 Anæstesiafdelingen, Bispebjerg Hospital.

Lis og jeg bliver gift i Tønder Kristkirke august 1986.

1987 - 1994 bor vi i Toftlund, hvor Lis som Farmaceut får arbejde på Apoteket, mens jeg arbejder på Anæstesiafdelingen, Tønder Sygehus.

1988 fødes Anders og i 1992 Christian.

I 1994 flytter familien til Tønder, hvor Lis har arbejdet på Tønder Løve Apotek siden 1993.
I forbindelse med Regionsdannelserne og den nye sygehusstruktur, har min arbejdsplads siden 2004 været anæstesiafdelingen på Aabenraa Sygehus.

 

 

 

 

 

 

 

Og hèr er vi så, 52 år efter livet tog sin begyndelse en novemberdag i 1957 .......